Om hvad politiet må
Problemstilling
Politiet spiller en central rolle i samfundet, og alle har fra tid til anden behov for at være i kontakt med politiet.
Politiet skal på den ene side hjælpe med at sikre, at alle kan følge sig trygge og samfundet fungerer. På den anden side er det også politiets opgave at sikre samfundsordenen og, om nødvendig med magt, forsøge at sikre at de samfundsborgere, der overtræder de af politikerne fastsatte regler bliver retsforfulgt.
Så på den ene side er det dejligt, at vi trygt kan henvende os til politiet og få hjælp, men på den anden side mindre behageligt for den enkelte, hvis politiet fungere i rollen, hvor det skal håndhæve loven og efterforske og retsforfølge en forbrydelse.
Det er derfor vigtigt, at være bekendt med de retningslinjer, der fastsætter borgerens pligter og rettigheder i forhold til politiet og politiets virksomhed.
Regelgrundlaget
På grund af politiets særlige rolle og særlige beføjelser er politiets virksomhed omfattet af regler vedtaget af Folketinget. Og herudover er der fastsat retningslinjer af Justitsministeren efter bemyndigelse i loven.
De vigtigste love er Politiloven og Retsplejeloven. Politiloven regulerer politiets almindelige virksomhed og suppleres af Retsplejeloven, der navnlig fastlægger retningslinjer for politiets virke i forbindelse med strafferetsplejen, det vil sige efterforskning af mulige forbrydelser og rejsning af straffesager for domstolene.
Herudover gælder en lang række yderligere love, bekendtgørelser og andre retningslinjer, der er styrende for politiet, politiets virksomhed og borgerens situation.
Politiet har en hjemmeside, hvor der kan indhentes mange flere brugbare oplysninger om politiet.
1. Når politiet henvender sig til dig
Politiet kan til enhver tid henvende sig til dig med en anvisning eller en opfordring. Du skal i den situation overveje og afklare hvordan du vil reagere. Se nærmere her:
2. Når færdselspolitiet henvender sig til dig