Retshjælpsforsikringsdækning

Hvem har en retshjælpsforsikring?

De allerfleste har en retshjælpsforsikring. Ofte uden at vide det, fordi retshjælpsforsikringen er ikke en forsikring, man tegner, men er en del af en anden forsikring. F.eks. indboforsikring/familieforsikring/hjemforsikring. Eller hvis man har en husforsikring eller en kaskoforsikring til bil/motorcykel/knallert .

Hvis man har en retshjælpsforsikring i tilknytning til en anden forsikring gælder der ens standardvilkår uanset hvilket selskab, man har, bortset fra maksimumdækning og selvrisiko.

Hvornår dækker retshjælpsforsikringen?

Retshjælpsforsikringen dækker kun, når der er en tvist med en modpart. Det vil sige, at almindelig rådgivning ikke er dækket. En tvist vil sige, at du er uenig med en anden om en retsstilling, og oftest må du anlægge sag ved retten for at få en afgørelse af tvisten.

Og det er ikke alle tvister, der er omfattet. Snak med dit forsikringsselskab eller Telefonretshjælpen herom.

Du/din advokat skal søge om retshjælpsforsikring og dit forsikringsselskab skal give tilsagn om dækning.

Hvad dækker retshjælpsforsikringen?

Hvis dit forsikringsselskab giver tilsagn om retshjælpsforsikringsdækning til en tvist dækker de samtlige omkostninger ved sagen både dine egne om omkostninger til modparten, hvis du taber retssagen. Hvis du ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, er der dog en selvrisiko på 10 % af de samlede omkostninger.

Der er et maksimumbeløb for dækningen og et minimumsbeløb for selvrisikoen. Se din  forsikringspolice eller spørg dit forsikringsselskab.